Alaya Yoga

Alaya Yoga

 

Undervisningen starter d. 8. januar 2024 og følger skolernes kalender.

Små hold - max 8; kom som du er.

Du har mulighed for en gratis prøvetime – og ring endelig,

hvis du har spørgsmål.


Pris: Forårssæson kr. 1490,- (15 undervisningsgange)


Tilmelding via mail: alayabs20@gmail.com eller tlf.: 24456103

Betaling via MobilePay 24456103.


Foråret 2024 er der hold

Mandag kl. 16.30-17.45: Yoga for alle

Mandag kl. 18.30-19.45: Yoga for alle

- og et hold med Yoga mod stress torsdag kl. ca. 13.00 er på bedding, hvis tilmeldinger nok


Yderligere hold er mulige:)


Rul ned for at se indholdet af de enkelte hold.


Yogaundervisningen er baseret på Vinyasa og Hatha Yoga (se nedenfor) og starter med opvarmning af muskler og led efterfulgt af dynamiske og statiske stillinger, der smidiggør og styrker kroppen og skaber fornyet vitalitet.

Der vil oftest indgå balanceøvelser i undervisningen og af og til åndedrætsøvelser.

Timen sluttes altid af med en guidet afspænding, der er medvirkende til at skabe balance mellem krop og sind.

Medbring egen yogamåtte, tæppe til afspændingen, øjenpuder mv.

Vær omklædt i behageligt tøj hjemmefra.


Styrke og stræk indeholder forskellige former for interval styrketræning og efterfølgende udstrækningsøvelser, som genetablerer balancen i musklerne.

Vær omklædt i behageligt tøj hjemmefra og medbring sko, du kan stå fast i.



Om holdene:

Yoga for alle: Yogaklasserne er for alle køn og aldre og stemningen er afslappet. Medbring egen yogamåtte og tæppe. Hvis du har særlige ønsker (f.eks. fokus på skuldre, ryg og nakke, balance, fødder ol.), vil der blive taget højde for det i undervisningen. Timen afrundes med en guided afspænding


Blid yoga: For dig, der gerne vil lave yoga, hvor kroppen blidt lokkes til stillinger, du ikke havde troet mulige. Kroppen vækkes gennem øvelser, der udvider, forlænger og smidiggør og du vil opleve større ro og blancen, at kroppens muskler styrkes med større udholdenhed og en forbedret kropsholdning som følge. Timen afrundes med en guided afspænding. Holdet er uformelt og der er plads til særlige hensyn og ønsker.


Yoga er også for mænd! Detter er holdet for mænd, der ligesom dig ønsker at genvinde den virksomme krop. Undervisningen har fokus på åndedræt, blide stræk, balance og dynamiske styrkeøvelser for at genvide koordination og for at blødgøre og træne kroppen. Stemningen er frimodig og der er plads til alle (mænd) og til særlige hensyn. Timen afrundes med en guided afspænding.


Styrke og stræk: Øvelserne erbaseret på træning med kroppens egen vægt - og evt. elastikker ol. Du arbejder med din egen kropssom

vægt og du kan således selv bestemme, hvor udfordrende øvelserne skal være - vi gør bare, hvad vi kan! Hele kroppen gennemarbejdes

og følges af dybe stræk så du oplever tilfredsstille efter det hårde arbejde.


Yoga tilpasset gravide: Oprettes hvis ønsket. 

Yoga gør godt for både krop og sind – dette gælder også under graviditeten, hvor der dog er enkelte hensyn, du skal tage til dig selv og dit ufødte barn. Under din graviditet udløses hormoner, der blødgør ledbånd og sener og for ikke at risikere overstærk skal du mindske udstrækninger.

Når du dyrker yoga under graviditeten skal du være mere forsigtig, være rolig og lytte endnu mere til din krop end du plejer. Og tage pauser og hvile dig, når du har brug for det.

Programmerne på dette yogahold vil være sammensat af rolige, blide stillinger, der tilsigter at smøre dine led og bevare din muskelstyrke. Der vi indgå balancestillinger, bækkenbundstræning og vejtrækningsøvelser, der beroliger og hjælper med til at skabe fokus. Undervisningen rundes af med en guidet afspænding.

Der vil i forlængelse af træningen være tid til at tale om, hvordan du har det og til at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere – mens vi drikker en kop te og får en lille snack.


Opstår behov for special-hold (f.eks. yin-yoga, yoga for børn, familieyoga ea.) oprettes de, hvis der er tilmeldinger nok.


Yogaformer

Hatha yoga er den klassiske yoga, hvor balance, smidighed og styrke er i fokus fysisk såvel som mentalt. Undervisningen tager udgangspunkt i kroppen, som den er lige nu og vil være udfordrende begynder såvel som for mere øvede. Stillingerne udføres både i bevægelse og i fordybelse og sekvenserne adskilles af hvilestillinger for at opnå det fulde udbytte af yogaens gavnlige virkning.

 

Vinyasa yoga: Du bliver guidet gennem stillinger sat sammen i kortere eller længerevarende flow, hvor øvelserne bliver koblet sammen med din vejrtrækning. Valg af øvelser og flow varierer og kombineres med dybe stræk og med pauser, hvor sindet får ro. Af og til indgår åndedrætsbevidsthed og åndedrætstræning.


Yin Yoga. Yin-elementet er smidighed, blødhed og følsom krop og meditativt sind og stillingerne holdes lidt længere for at løsne op for dybe spændinger.



s